Myrthuegård

Formidling på Myrthuegård Natur- og Kulturformidlingscenter

Formidling på Myrthuegård Natur- og Kulturformidlingscenter

Myrthuegård blev købt af Esbjerg Kommune i 1993. Gården er siden udbygget i flere etaper, og den danner i dag base for en mangfoldighed af natur- og kulturformidling. Vi har forskellige læringsfaciliteter som Feltstationen, AstroLab og et område med idrætshistoriske lege. På området findes hytter og en shelterplads til overnatning. Endvidere er der en skovbørnehave samt møde- og værkstedslokaler for mange brugergrupper fx astronomigruppen, Kanelauget og ornitologerne.

Her findes også Fælleskontoret for MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring. Myrthuegård har udstillingen Hvor Å, Hav & Mennesker mødes, som kan inddrages i formidlingen. Myrthue og Marbæk Plantage er en del af Nationalpark Vadehavet.
Myrthuegård ligger tæt ved Varde Ås udmunding med klint og kulturspor. Her begynder Verdensarv Vadehavet udpeget af UNESCO.

Hvert år får vi masser af besøg fra kommunens dagtilbud og skoler. Afhængig af om det er fra dagtilbud, indskoling, mellemtrin eller overbygning har vi forskellige tilbud.

Tilbuddene til dagtilbud findes her.

Tilbuddene til skolerne findes i kolonnen til venstre. Klik dig ind på indskoling, mellemtrin eller overbygning - og derefter på det/de klassetrin, du underviser.

Endagsbesøg kan aftales via mail eller telefon, mens vi forventer, I kommer herud i forbindelse med flerdagesbesøg. I forbindelse med overnatning har vi 4 hytter med 6 køjer samt en hytte til de voksne (2 rum med 2 senge). Vi har også shelters med plads til ca. 30 elever.

Vi tilbyder mere end det, der står ift. til den åbne skole, men her kan du se vores faste tilbud.

Har du spørgsmål, kommentarer eller andet, du gerne vil beskæftige dig med i forbindelse med et besøg, er du altid velkommen til at henvende dig til en af naturvejlederne. Find kontaktoplysninger under "om os" - der findes i fanen øverst.

Vi vil altid gerne hjælpe med gode råd og andre ideer, du måtte have.