Astronomi

Astronomi

Astronomi

Astromyr er en kreds af astronomiinteresserede omkring Myrthuegaard.

Vi mødes ca en gang om måneden til observationsaftner. Er vejret ikke med os beskæftiger vi os med aktiviteter som astronomiprogrammer, instrumenter,og kikkerter. Hvem kan så være med? Det kan alle, der interesserer sig for, hvad der foregår over vores hoveder. Både dem der ved en masse, og dem der godt kunne tænke sig at lære nyt.

Det hele begyndte i sommeren 1995. Folkene omkring Skoletjenesten i Esbjerg var på sommerlejr på det nystartede Myrthuegård. Hver aften trådte Jupiter frem lige efter solnedgang. Ved observation i Myrthuegårds nye fuglekikkerter, sås månerne meget tydeligt. Og de ændrede position hver aften. Interessen var vakt! Myrthuegård skulle også være center for astronomi.

Vi kontaktede lederen af Tycho Brahe planetariet i København Bjørn Franck Jørgensen. Han har jo været lærer i Esbjerg i mange år, og var meget interesseret i at hjælpe os i gang. Vi fik adresser på folk i Esbjerg, som han vidste var interesserede, og på et firma hvor vi kunne købe en kikkert. Ved et samarbejde med Skoleafdelingen og Kultur & Fritidsafdelingen fik vi bevilget de nødvendige ressourcer. Kikkert med tilbehør blev hurtigt bestilt, og en kold januardag i 1996 kørte vi til Ålborg og hentede en Meade LX50 med tilbehør.

I løbet af kort tid fik vi samlet en kreds af astronomiinteresserede, som har mødtes lige siden med jævne mellemrum.

Vi glæder os til at se dig herude!