Gårdens dyr

Gårdens dyr

Midtgård fungerer som besøgsgård, og på gården kan opleves heste, grise, får og geder. I januar/februar læmmer gederne, i marts/april er det fårene, og hvis alt går som planlagt vil du opleve smågrise i april.

I volieren findes forskellige fasaner, påfugle og stuefugle. Vi har også ænder og høns. I dagtimerne kan hønsene ses fritgående, men pga. ræven er vi nødt til at lukke dem ind i hønsehuset, når Midtgård lukker.


Portræt af Møffe

Møffe er gårdens Sortbrogede landracegris - hun har helt sin egen personlighed, elsker mudderbad og når Signe øver "sit" med hende.